Niels Olsen

Han er blevet sammenlignet med alle de store – fra Osvald Helmuth til Dirch Passer – men Niels Olsen er mest (heldigvis!) Niels Olsen. Stor nok – og høj nok – til at stå alene.

Han kan med et grin – der strækker sig fra øre til øre – grine som en flækket træsko. Han kan være charmerende, diabolsk og morsom – dog lurer vanviddet altid!

Niels Olsen har lagt talent til tv-satirerne ‘Den Gode, Den Onde og Den Virkelig Sjove’ og ‘Tv-ansjosen’. I Cirkusrevyen fik han store anmelder-roser som skuespiller, instruktør og tekstforfatter – og med rollen som køkkenmontør i filmen ‘Den Eneste Ene’ skaffede han sig en Robert. Han er en del af Hatten Rundt – improvisationer og hurtig tænkning, vildt og overraskende – og som 1/4 af Ørkenens Sønner bliver det musikalsk frække dyrket indædt og ‘fladpandet’.