Book ballonklovn: Ballonprofessor Bobbel
Her er ikke tale om en helt almindelig ballonklovn. Professoren startede ganske vist som ballonklovn i 1992, men besluttede sig for at læse videre, så han i dag er blandt de allerbedste til at vride ballondyr. Professorens studier ved Ballonuniversitetet har gjort ham til ekspert i at lave ballondyr.
Certificeret ballonklovn
Som Certified Balloon Artist™ har han den fineste internationale eksamen indenfor professionel dekoration med balloner. Det er hans store viden om luftens påvirkning af latex der gør, at det i dag kun er børnenes fantasi der sætter grænser for hvad han kan forme af en ballon. Trods den lettere akademiske tilgang til balloner, har han stadig sin humoristiske sans, til stor fornøjelse for både børn og voksne. Med sjove ballonkonkurrencer og farvestrålende balloner underholder professoren de tilstedeværende børn, men de voksne må gerne kigge med.
Om Ballonprofessor Bobbel kan det i øvrigt oplyses at han ikke er spor opblæst, og at hans yndlingsbeskæftigelse er at ligge på sofaen og puste ud efter en lang arbejdsdag.