Henning Vad
Det syngende postbud
Det syngende postbud, Henning Vad, charmerede sig ind hos hele Danmark, da han medvirkede i TV2s populære lørdagsprogram ”Danmark har talent”. Her nåede Henning Vad til finalen ved hjælp af et væld af seerstemmer. Den glade Dansktop-musik er Henning Vads varemærke, og nu er Post-Henning klar med et fornøjeligt underholdningsprogram.
Henning Vad synger selvfølgelig masser af kendte dansktop toner som ”Himmelhunden”, ”Jeg er Zigøjner”, ”Vore allerbedste år”, ”Gid du var i Skanderborg”, ”Tak fordi vi er venner”, ”Kære lille mormor, ”Skagens solnedgang” og ”Blue Hawaii”. Der bliver naturligvis også genhør med et par af de sange, som Henning Vad sang i ”Danmark har talent”.
Koncerten bliver serveret med Henning Vads lune væsen, flotte stemme og glimt i øjet.