Spillemanden fra Ørsted

Der er spilleglæde og show når Lars-Erik folder sig ud som “Spillemanden fra Ørsted” Hvad enten det er på Tangenter eller guitar, i pænt jakkesæt, afslappet tøj, eller som Tigerdyret til glæde for børnene.
Jeg har spillet og underholdt gæster til bryllupper, fødselsdage, konfirmationer, firmafester, byfester, natklubber, værtshuse, ungdomsklubber, koncerter i mere end 40 år. Det giver noget rutine, men også en ydmyghed over for de arrangementer jeg kommer ud til i dag.
Det hele startede i kælderen hjemme på Vester altan i Hobro hvor vi øvede med gutterne fra skolen og et par piger. Vi kunne vel tre sange, så dem spillede vi indtil vores forældrene var ved at få spat af os. Jeg spillede også i skoleorkester hvor vi spillede til kirkekoncerter. Det var dengang at Vesterbros ungdomsgård var hotte og Hornum koret, med Gunnar Gertsen sprøjtede det ene hit ud efter det andet. Vi spillede naturligvis nogle af de numre.
Samtidig begyndte jeg med tre andre gutter (Hjemmesløjd) senere Carsten & Co. Hvor vi spillede egne numre, godt krydret med Bamse og shubidua, Gnags osv. Fantastisk tid. Vi blev spredt som man gør i disse år, hvor nogle skal studere og andre får kærester. Det gled lidt ud.
Jeg har altid vist at jeg skulle spille til bal. Jeg skulle bare lige finde et orkester, eller selv lave det. Det blev “Station” orkesteret fra Hobro. Vi havde også et par år sammen indtil jeg blev ringet op, om jeg ville spille med i det verdenskendte orkester fra Hobro, Montanaband. (Navnet kommer fra den præstebolig i Hobro hvor de øvede i kælderen) Montana var etableret med masser af jobs i kalenderen, så det var bare at komme afsted.
Man kan sige at jeg var heldig da jeg startede i Montanaband i 1988, at der stadig var natklubber til som havde levende musik i weekenderne. Nogle få, Exalon og jomfruburet i København, Maxim i Randers, Lacabana i Herning mfl. havde også åbent på hverdage. Det var en fantastisk tid hvor vi havde omkring 150 spillejobs om året.
Vi var også heldige at have samarbejde med musik agent Calle Nielsen (Cb & Ole B. Booking) hvor vi var backing orkester for solister som Johnny Logan, Kirsten og Søren, Tony Sheridan (Eks. Beatles), Johnny Paris (Red river rock), Elvis backing gruppe Jordanaires. Lesia og Tina Siel mfl. Det gav mange sjove og spændende oplevelser.
Vi Begyndte at få flere og større firmafester med tiden, hvor en aften snildt kunne nå op på syv timers underholdning. Først med underlægnings musik mens folk spiste, derefter optil fire timers dansemusik. Vi spillede alt lige fra Jodle Birge til Queen.
I dag tager jeg ud som “Spillemanden fra Ørsted” hvor jeg spiller til Brylluper, fødselsdage, receptioner, firmafester, byfester. Ja, kort sagt alt hvor der skal være fest og god stemning. Under spisningen er repertoiret bla. kendte filmmelodier, samt evergreens /hits fra de seneste fem årtier, fremført i behagelig t lydniveau. Til dansen spiller jeg et blandet repertoire fra 60`erne og frem til nu. Kim Larsen/Gasolin, Shubidua, Gnags, Lars Lilholt, Tv2 er at finde, men også udenlandske kunstner, samt nutidens hits. Der er ingen fast playliste. repertoiret tilpasses det enkelte arrangement. Sidste nyt er “en hyldest til John Mogensen” hvor jeg spiller de største hits med ham. Så kort sagt et kæmpe bibliotek af gamle og nye numre, som jeg elsker at fremføre.
Til Dagligt arbejder jeg som aktivitetsmedarbejder på Tangkær I Ørsted, som er et bosted for psykiskt syge mennesker. Der har jeg musik I grupper og enkeltvis. Det er også blevet til et samarbejde med Lene Leed som bor på Tangkær. Hun har tæt på 100 udgivelser af eget materiale og musik på Spotify og Youtube. Vi tar ud til alt lige fra kirkekoncerter og små foreninger, til Sølund festival I Skanderborg.
Lars-Erik – en vaskeægte showmand og humørbombe, med glimt i øjet