Hartmann & Meyer
De har et repetoire på over 250 sange og der kommer hele tiden nye til. De spiller aldrig efter en fast setliste, da de i høj grad vægter at kunne tilpasse deres sets til, hvad publikum bedst kan lide. De tilpasser sig altså løbende med, at vi får os indstillet på publikum, og med 250+ sange er der lidt at tage af.
De tager imod sang- eller kunstnerønsker på forhånd med forbehold for, at de skal kunne nå at lære det, og at det ligger inde for deres kompetenceområde.
Kevin Hartman har opøvet klaverspil i stil med Jerry Lee Lewis og Espen Just til perfektion, og leverer altid en stærk vokal som egner sig rigtig godt til blues, Rock og de mange danske klassikere af fx Kim Larsen, Shu-bi-Dua og Poul Krebs. Derudover finder han gerne sin mundharmonika frem i sange som Karma Chameleon, Cheque Book og andre blues/country-sange.
Christian Meyer leverer ligeledes altid en skarp andenstemme til forsangeren, og i sit guitarspil er han især inspireret af John Mayers blues-inspirerede guitarspil. Han spiller i øvrigt en go’ Mark Knopfler, så der er rig mulighed for at finde luftguitaren frem.