Det Andet Band

Det Andet Band er et virkelig rutineret band , der har spillet livemusik på restaurationer og til private arrangementer i de sidste mange år. De formår mere end de fleste at komme ud over scenekanten og skabe en fest, som alle husker.

Bandet består af trommer, bas, el-guitar og akustisk guitar. Enkelt, dragende og drønhamrende musikalsk.What you see, is what you get.

Med deres fortolkninger af numre der spænder over de sidste fem årtier, spredes der god stemning i lokalet. Der er massevis af kendte numre at synge med på, og de vælger løbende de helt rigtige sange fra deres store repertoire, alt efter hvad publikum reagerer positivt på.

Det Andet Band’s musikrepertoire spænder over en bred vifte af både danske og engelsksprogede sange fra kunstnere som Kim Larsen, Bamse, Shu-bi-dua, Thomas Helmig, D.A.D, Beatles, Bryan Adams, Smokie, Rod Stewart og Robbie Williams.