Kejser Larsen Band
Består af 5 hårdtarbejdende mænd som altid leverer varen LIVE. I foråret 2016 blev bandet, ”Radio-darlings” på P5 med sangene fra deres debutalbum: Barmhjertige Søster. Siden da er det blevet til mere end 100 live koncerter og tv-optrædener. Kejser Larsen Band står selv for at skrive tekst og musik, indspille, producere, finansiere og udgive egne danske sange digitalt samt på Cd og Vinyl.
Musikgenren er ROCK og tekstuniverset er fyldt af stemningsfyldte fortællinger om livet i med og modgang. Bandet har hjemmebane i Nordjylland men søger spilletid og jobs i hele landet. Intet er som udgangspunkt for stort eller småt da bandet både kan optræde som support eller headliner. Bandets målgruppe er alle musikinteresserede i alderen 30-75 år.
Hvad angår økonomi så har vi ingen fast pris men forventer, som udgangspunkt, at kunne få tarif pr. mand samt lidt ekstra til transport, hvis det er muligt.
Hvis I vælger at satse på os så vil vi kunne bidrage til markedsføring og kommunikation via videoopslag på både Facebook og Instagram.
Kejser Larsen Band har bl.a. optrådt følgende steder:
Skagen Festival (2019), BOXEN, Herning (2019), 1.maj i Fælledparken, København (2018), Bygningen, Vejle (2019) Vendelbohus, Hjørring (2020), Vesthhuset, Sorø (2019), Maskinhallen, Frederikshavn (2020) samt Mariehaven i Ansager (2018, 2019 og 2020). Ved siden af dette så modtog Kejser Larsen Band, Familie Journalens læserpris i både 2018 & 2019.