Anders Blichfeldt

Alene på Scenen
Soloshow
I sit nyeste show ‘Alene på scenen’ tager Anders os med på sin livsrejse, både den
musikalske og den personlige. Vi hører alle de sange vi kender fra tiden med Big Fat
Snake, Anders’ soloudgivelser, samarbejdet med Elvis’ band, og fortolkningerne fra
Toppen af Poppen 2019 og 2020.
Anders fortæller om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om turen til toppen af
dansk musik, og om at skulle genopfinde sig selv igen og igen.
Det er sjovt, smukt, skørt, intimt og gennem musikalsk. Anders er alene på scenen med
sine instumenter og elektroniske dimsedutter og leverer sjove, rørende og overraskende
versioner af de sange vi kender og elsker.
Det er en nærværende fortælling om at turde ændre kurs væk fra det sikre, leveret af en
fantastisk historiefortæller – og det er sange fremført af en af de bedste sangere vi har i
Danmark.
Se koncertliste på forsiden!
Det NYE BAND
I Anders Blichfeldts bagage ligger mere end 25 albums, 250 sange, 2000 koncerter og over 1 million solgte plader. Denne gang tager Anders os med på en musikalsk rejse med sange fra hele hans store bagkatalog. Publikum kan glæde sig til en aften med sange fra tiden med Big Fat Snake, fortolkninger som Anders har fremført som TV-vært på Rock Show, samt hans versioner af kendte sange fra Toppen af Poppen. Der vil også blive spillet helt nye sange anno 2022, for ja Anders udgiver stadig ny musik.
Anders er glad og stolt over de sange, som har dannet fundamentet for hans karriere, og med “Hele Vejen” har han valgt de sange der betyder allermest for ham. Sangene fremføres bundmassivt af “Det nye band”.
“Det er min ambition, at sangene på setlisten bliver spillet med et nyt udtryk, hvor de fremstår tidsløse. Jeg søger en ny klang og tone, der gør, at lytteren tænker: “ Hvad er det for et nummer………efterfulgt af et nåh ja”, siger Anders Blichfeldt.¨
Lydmæssigt er forbilledet en opdateret udgave af Anders yndlingsalbum “Brothers In Arms” med Dire Straights. Store flotte klangflader, ballader og rock’n roll. Drømmende, æterisk, hæderligt og solidt.
Det nye band er:
Mads Andersen: Trommer
Martin Jønsson: Klaver
Morten Maltesen: Bas
Ulrik Bust: Saxofon