Ramsing Street Paraders

Her er fem festligt påklædte gutter, der i bedste New Orleans stil spiller glad Dixieland og gamle evergreens samt alt andet fra 1. maj sange til julemusik.
Et rigtigt swingende gadeorkester, der kommer ud til publikum. Orkestrets stil glider lige ind på lystavlen og bringer folk i godt humør. Alt foregår uden forstærkere af nogen art på gader og stræder midt blandt publikum. Op af rullende trapper, ned med elevatorer, væltende og spillende ud af campingvogne eller seriøs koncert midt på et stort stadion. Der digtes lejlighedssange på stedet og de serveres med et smittende overskud af livsglæde.
Kombineret med en god situationsfornemmelse har alt dette sikret Ramsing Street Paraders en overvældende succes gennem de sidste mange år. På gågader, til receptioner, forrest i samba-optog, ved indvielser, på TV og radiostationer osv.
Medvirken ved indvielse af mere end 25 Harald Nyborg forretninger taler sit tydelige sprog om kundetilfredshed og stabilitet.