King George Dixieland Stompers

Den 17. november 1972 spillede King George´s sit første engagement på Viborg Katedralskole og kan derfor her i år 2016 fejre 44 års jubilæum. Nu, som dengang i forrige år-hundrede, er udgangspunktet at orkestret elsker at spille danse- og lyttevenlig og ikke mindst glad og munter traditionel jazz.
Historiebogen over orkestrets virke fortæller om hundredevis af jobs af megen vekslende karakter: Koncerter, street-parades, receptioner, alle former for privatfester – fødselsdage, bryllupper m.m. – frokostjazz og naturligvis et hav af ganske almindelige jazzband-balls.

Af mange grunde er orkester-besætningen naturligvis ikke helt den samme som i november -72, men 3 af de 6 medlemmer har mere end 20 års anciennitet i bandet, heraf har en enkelt været på pladsen i alle 30 år. Sammenlagt har medlemmerne 90 års erfaring. Hvor mange engagementer dette svarer til fremgår ikke af statistikken, men de mange år vidner dog om en ordentlig portion erfaring.

Væsentligst er dog at alle 6 stadig har en ubændig lyst til at optræde med den livsbekræftende jazz. Det at spille foran et danseglad eller lyttevenligt publikum er hoveddrivkraften.