Sweet Sessions

The Sweet var uden tvivl de største eksponenter for glamhysteriet I 70erne. Med deres glitter, glamour og perfekte pop, lavede de musik til en hel generation, en generation som forstod fede tider og fed musik – en generation der frem for alt stod for at slippe det hele løs. The Sweet producerede det ene storsællert efter den anden, og var konstant på hitlisterne, med måske Block Buster som deres største og bedst sælgende hit i 1973. Ballroom Blitz, Turn it Down, Teenage Ramapage og the Sixteens tog publikum med storm og the Sweet var etableret som varemærke i hele den vestlige verden. The Sweet solgte i deres storshedstid i 70erne i omegnen af 50 millioner plader, og deres evne til at skrive sange dækkede over en lang række musikalske stilarter – lige fra 60er Brit pop til 70er glam, den mere hårde rodk og sågar discoinspirerede sange. Sweet Sessions er et Tribute Band, der leverer varen, og dækker en stor del at repertoiret.

Sweet Sessions er et tributeband, der i en hyldest det gamle orkester spiller alle de største hits krydret med en række af rock-klassikkerne fra bagkataloget. Sweet Sessions spiller tro mod originalerne, og består af garvede drenge med sammenlagt langt over 100 gigs på samvittigheden. Medlemmerne har hver især oplevet den ægte vare – The Sweet tilbage i deres storhedstid. Sweet Sessions ligger ikke under for originalen. Tøjstilen er i orden, udstyret ligeså – Fender Stratocaster guitarer, Gibson og Rickenbacker bas, ja sågar Ludwig trommesættet med de dobbelte stortrommer er bygget i en kopi svarende til det originale.

Velkommen til Sweet Sessions ‘Willy Connolly’ på Sang
‘Jens Scott Damgaard’ på guitar
‘Per Priest Seier’ på Bas
‘Peter Tucker’ på trommer