Danser med Drenge

Festen fortsætter for Danser med Drenge i 2016:

Nyt album og ny koncert turne
Når Danser med Drenge drager på den årlige koncert turne i april 2015, bliver det med et spritnyt album i
ryggen: Det handler om penge – det første nye album fra bandet i syv år.

Den nye single fra albummet, De fedes hær spilles allerede lystigt på radioerne. Sangteksten er en kritik af
det aktuelle sundhedshysteri, og den fik følgende ord med på vejen fra en af DR’s radio DJ’s:
“Det er befriende med et pop-orkester, der VIL noget med deres tekster.”
Dette standpunkt er DmD’s mange trofaste fans uden tvivl enige i. Gennem bandets 22 år lange karriere har
DmD produceret myriader af hits, som publikum kender udenad og synger med på ved koncerterne:
Hvorlænge vil du ydmyge dig? – Er der nogen i himlen? – Grib chancen – Rejs dig op & kom videre – Kære
lillesøster – Kolde hjerter – En dejlig morgen – Tag godt imod ham – Aldrig undvære dig

Alle disse hits vil være på sætlisten i 2016, sammen med nogle af sangene fra det nye album. “Vi glæder os
til at se, om vores fans synger med på de nye sange også,” siger sangerinde Rie Rasmussen. “Intet er så stort
som at have knoklet med en ny sang, og publikum så viser, at de kan lide sangen og skråler med på den.”

Det øvrige, stærkt spillende band består nu som før af De gamle onkler: Henrik “Onkel” Stanley og
Klaus Kjellerup, bandets primære sangskriver – samt endvidere de rutinerede musikere Steffen
Qwist, guitar – Morten “Oberst” Bolvig, keyboards – og Kasper Langkjær, trommer.