Bongoes

Bongoes hed fra starten i 1962, og de første år af dets levetid, – Bongo Boys.

I 1964 kom Birger Jepsen ind i orkestret og fra nu af hed det Bongoes, og Birger kan således her i 2014 fejre 50 års jubilæum i orkestret.

Birger har i alle årtier været ”den røde tråd” i Bongoes, – orkestret ”kapelmester” og den person som førte orkestret videre – da de oprindelige medlemmer stoppede op igennem 1970`erne.

I de mange år der er gået har der naturligvis været en del udskiftninger i Bongoes, i flæng kan nævnes,- lillebror Uffe med i 33 år, – Torben Pedersen med i 30 år og Finn Kannegaard som stadig er med på 15. år. Af de ”gamle kæmper” fra tresserne kan nævnes vores navnkundige trommeslager og forsanger Preben Mikkelsen, – Aksel Jensen, – Peter Holm, – Keld Nielsen, – Hugo Michelsen og Anders Ferring Petersen.

Det anslås at Bongoes over de 50 år har startet bilen fra Nibe, og kørt til et krobal, twistbal – Go-Go bal, firmafest, privatfest, midnatsbal o.s.v. omkring 4.000 gange for at underholde en glad menneskemængde.

Fra 2014 er der kommet to nye, men erfarne musikere med i Bongoes, nemlig Søren ”Klang” Kristiansen på keyboard og Bill Dale på guitar. Bill er fra England, men er dansk gift og har boet i Danmark i cirka 40 år. De to ”nye” folk har en fortid i ”Les Manes” og ”Wind-Set” fra Hadsund som var store lokale navne i 1970`erne. I 1960`erne turnerede Bill Dale i Europa og Israel med flere store navne fra England, bl.a. Mungo Jerry, Middle of the Road, Tony Sheridan og Christie.

Med Birger Jepsen på bas og trompet og Finn Kannegaard på trommer samt Søren og Bill er Bongoes her i den ”voksne” alder klar til at rykke ud og spille for den mere modne generation, som elsker at høre musik fra ”din ungdom”